shopjakker

3 frakker du kan bruge nu og til efteråret!

Lige nu bugner Fashion-post shoppen af lækre overgangsfrakker, perfekt til det danske forårs- og sommer vejr! Her får du moderedaktørens 3 favoritter og hendes bud på, hvordan du styler dem bedst…

 Patchworkjakken: Det er noget lidt Beatles-agtig over den enkle sømandsjakke i patchwork stil. Lige præcis derfor ville jeg give den gas med stylingen og tilsætte både prangende smykker, prints og andre funky accessories.
Brug frakken nu som en cool overdel, eller med en T-shirt under, og til efteråret med en tyk strik under.

Jakke, Julie Fagerholt Heartmade, 5.999 kr. Bukser, Zara, 449 kr. Taske, Kayu, 1.072 kr. Sandaler, Julie Fagerholt Heartmade, 1.999 kr. Ørering, Orit Elhanati, 7.000 kr.

 Den bolsjestribede kappe: Striber og farver er i den grad på mode, og med denne kappe får du begge dele. Super smukt tilbehør til din enkle sommerkjole, eller cool til jeans, strik og en læderjakke.

Kappe, Julie Fagerholt Heartmade, 5.499 kr. Strik, &Other Stories, 575 kr. Jeans, MIH, 1.854 kr. Slippers, Gucci, 4.430 kr. Taske, Chloé, 10.895 kr.

 Herre-blazeren: Den her blazer har nogle super cool detaljer, der gør den anderledes. F.eks. det farvede kantebånd i nakken og det strømlinede snit. Jeg tror ikke, jeg kan finde noget i min egen garderobe, den ikke ville passe til! Lige nu ville jeg bruge den med et par bukser med flæsekant forneden (hot) og en ærmeløs top, og til efteråret vil jeg bruge den med alle min yndlingsstriktrøjer.

Blazer, Valentin Gaulthier, 2.600 kr. Bukser, Zara, 549 kr. Silketørklæde, Dee April, 1.072 kr. Top, Baum und Pferdgarten, 399 kr. Sandaler, Gianvitto Rossi, 5.095 kr.


Fashion, Beauty and Lifestyle Director
Line Hindsgaul
lh@fashion-post.dk

Få flere tips fra Line Hindsgaul her.

Gå aldrig glip af noget – tilmeld dig vores nyhedsbrev!