rulophcareshampoobalsam-

3 nye hårfavoritter

Det hotteste du kan vaske dit hår i lige nu er baseret på naturlige ingredienser – her får du 3 favoritter der netop er landet i butikkerne.

 Den hypede: Rudolph Hair, Blossom shampoo og Forever soft conditioner, 240 ml, 225 kr. pr. stk.

Buzz-ord: Dansk, økologisk, skabt med Andrea Elisabeth Rudolph (og hendes særdeles sundt udseende hår) i spidsen.

Skøn, feminin og mild duft – her er vi meget langt fra den klassiske ‘naturlige’ shampoo, der ofte kan virke lidt skarp eller urtet for næsen. Konsistensen på både shampoo og balsam minder om deres syntetiske ‘brødre’ på hårvask-markedet – og her skal det forstås som en kompliment – shampoo føles for eksempel blød og glat både i hånden og når du fordeler den i håret. Hovedingredienserne er blandt andet hvedeprotein, hypenrose, aloe vera og rosmarin.

Bonus: Alle 3 produkter i serien findes også i rejsestørrelse (50 ml) allerede fra lanceringen. #takfordet

Den mode-hotte: Grown Alchemist, shampoo og conditioner, 500 ml med praktisk pumpe, 295 kr. pr. stk.

Buzz-ord: Økologisk, virkelig pæn emballage – og det hotteste naturlige pleje brand lige nu.

Grown Alchemist er resultatet af to brødres lyst til at skabe et hudplejebrand med både resultater og økologiske ingredienser. Grown Alchemist’s hårplejeserie ligner med sine varme brune farve vintage apotekerflasker – tilgengæld er indholdet både opdateret, eftertragtet af skønhedseksperter og effektivt. Både shampoo og balsam er yderst drøj i brug og dufter begge rent og frisk af blandt andet lavendel og rose. Dit hår bliver rent uden den der følelse af, at din hovedbund er helt udtørret.

Bonus: Du finder et håndplukket udvalg af Grown Alchemist’s lækre produkter i Fashion-post shoppen. Forkæl for eksempel dig selv – og din håndtaske – med den fine tube med håndcreme til 165 kr.

  Den (lidt) hemmelige: Ojon, Damage Reverse Thickening Shampoo og Damage Reverse Thickening Conditioner, 250 ml, 210 kr. pr. stk.

Buzz-ord: Ojon nød (heraf navnet…), sulfatfri og virkelig god til fint, skandinavisk hår.

Ojon nødden giver – udover navnet – en del til denne hårserie: Nøddens essentielle fedtstoffer trænger ind i håret uden at det føles hverken tungt eller fedtet – især balsamen virker særlig god til fint, skandinavisk hår (som mit.) Ojon har også en positiv virkning på elektriske og flyvske hårstrå.


Director
Camilla Frank
cf@fashion-post.dk

Få flere tips fra Camilla Frank her.

Gå aldrig glip af noget – tilmeld dig vores nyhedsbrev!