5tingduskallaveiuge24

5 ting du skal lave i uge 24

Tag til Northside Festival 16
Det er i denne weekend, at den århusianske musikfestival Northside løber af stablen, hvor god musik, kolde øl og masser af god stemning er i højsædet. Hvis du endnu ikke har fået fingrene i en billet, så skynd dig! De fleste en dags-billetter er allerede udsolgt. Musikprogrammet byder bl.a. på den danske Alex Vargas, Lukas Graham og Duran Duran. Hvis ikke du selv skal forbi en af Danmarks mest hotte festivaler i denne omgang, så ved du nu, hvorfor dit Instagram-feed bliver overfyldt med #øl, #drinks og #NF16 i denne weekend.

Tag på udsalgsshopping!
Sommerudsalget er så småt begyndt hos de fleste butikker og webshops. Personligt har vi selv fået solstik i Fashion-post shoppen, og har derfor nedsat næsten alle(!) varer med 50%. Og i denne uge er der flere og flere, som begynder deres udsalg. D. 15 juni starter Rezet Store, Designers Remix, COS og Lubarol deres udsalg, mens Gucci, Envii og Notabene starter deres d. 16 juni. Hold øje på deres webshops og i deres butikker, som holder til landet over, så du kan gøre et vaskeægte udsalgskup.

Oplev vaskeægte action når Red Bull Cliff Diving besøger Operaen
Igen i år bliver Operaen på Holmen forvandlet om til et 27 meters højt udspringstårn, når Red Bull Cliff Diving besøger København d. 18 juni. Her springer verdens bedste (og modigste!) ud fra Operaens tag, og viser publikum deres vildeste lir og tricks. Der er lagt op til en action-spækket eftermiddag, hvor alle kan komme forbi og opleve adrenalinen på helt tæt hånd. Læs mere om arrangementet her.

Det årlige Aalborg Regatta er tilbage
Traditionen tro bliver Aalborg Havnefront igen rammen om den tilbagevendende begivenhed: Aalborg Regatta fra d. 16-19 juni. Her vil der være forskellige vandaktiviteter for hele familien, legeland samt en masse musikoplevelser. Du kan bl.a. i år opleve Fallulah, Barbera Moleko og Ukendt Kunstner. Du kan læse mere om Regattaen lige her.

Sommermarked i Elmegadekvarteret
Der er intet bedre end at bruge en sommerdag til sommerlopper. Og i denne weekend kan du gøre lige netop dette i hele det hyggelige Elmegadekvarter, som på lørdag inviterer til sommermarked. Her vil der være stande for enhver smag, samt mulighed for at løbe mad og lytte til lidt god musik. Måske kan du være heldig og finde et vaskeægte loppefund? Læs mere om loppemarkedet lige her.


Fashion, Beauty and Lifestyle Director
Line Hindsgaul
lh@fashion-post.dk

Få flere tips fra Line Hindsgaul her.

Gå aldrig glip af noget – tilmeld dig vores nyhedsbrev!