Tirsdag1

#7days7looks: Tirsdag

27. juli blev Hillary Rodham Clinton officielt nomineret som demokraternes præsidentkandidat til USA’s kommende præsidentvalg 8. november. Hun skriver historie ved at være første kvindelige kandidat fra et af landets to største partier. I Fashion-post’s optik skriver hun også historie ved i den grad at bruge sit look til at understrege sit budskab – og så får hun ekstra point i modebogen for ganske tidligt i sin karriere at udvise ganske stor interesse for mode. De næste 7 dage kan du kigge med indenfor i garderoben gennem hele 4 årtier hos en af verdens mest magtfulde nationers måske kommende præsident. Og nårh ja, du kan også få et glimt af den måske kommende Førstemand. Det er også en historisk begivenhed!

Overskud. Coolnes. Eftertanke. Vælg selv en overskift til det her Hillary-look, der viser USA’s måske kommende præsident i hvad der kunne ligne et privat – men også særdeles velstylet – øjeblik. Den henkastede sweater der er bundet løst om skuldrene er jo en good old american favourite – tænk bare på den amerikanske designguru Ralph Lauren der nærmest har bygget sit designimperie op over løst-bundne-striktrøjer-over-skuldrene-stilen.


Director
Camilla Frank
cf@fashion-post.dk

Få flere tips fra Camilla Frank her.

Gå aldrig glip af noget – tilmeld dig vores nyhedsbrev!