2

#7days7looks: Torsdag

Torsdag satser jeg på, at solen er over os, og udover møder har jeg en frokostaftale i solen. Så det er oplagt at tage dette sæt på med bare skuldre, som solen kan slikke, mens jeg nyder frokost i godt selskab. Og selvfølgelig har jeg faktor på!

Den grønne struds er genial over dette ret sommerlige sæt, som jo ikke holder meget på varmen, når jeg ikke opholder mig i solen. Og så en lille flad frynsestøvle for ‘comfortness.’

Heysanhops! Jeg hedder Szhirley, og er sangerinde/mor/veninde og alt muligt andet fedt.

Jeg har altid elsket at klæde mig farverigt – lige med undtagelse af i min depressive periode i start tyverne, men da jeg atter var på toppen, gik der ikke længe før Peggy (‘Vore Værste År’) Fran Fine (‘The Nanny’) og Anne Marie Helger atter flyttede ind i mig, og skabte min personlige og utroligt farverige stil. Efter at være blevet mor for 2. gang, havde jeg i en længere periode mest lyst til at klæde mig neutralt – gerne i sort og hvidt. Jeg syntes i den periode, at det var helt rart, at min stil var blevet mere afdæmpet og troede egentlig, at det nu var sådan, jeg ville klæde mig de næste mange år – men nej. Jeg begyndte at savne mine farver, og har nu tilføjet dem til min garderobe igen.

Jeg kan se, at min stil på flere punkter er blevet mere klassisk, men altid med et twist. For mig er det vigtigt at klæde mig i noget, der virker personligt for mig, og ikke i hvad moden dikterer lige nu, for jeg har alligevel ikke de mål, der skal til, for at tøjet sidder lige så ‘læx’ på mig, som på modellerne. Til gengæld er jeg meget lækrere nøgen og med kvindelige former end mange af de aaaaaalt for tynde teenagepiger, hvis kroppe skulle være idealet! NOT here. Jeg er en kvinde, med lår, står mås, korte stænger og lidt ekstra padding her og der, og jeg er stolt af det! God fornøjelse.

Sæt, H&M. Pels, Stylebutler. Taske, Rodtnes. Støvler, Shoe The Bear. Solbriller, Aldo.


Redaktionen
Fashion-post
@fashionpostdk

Gå aldrig glip af noget – tilmeld dig vores nyhedsbrev!