slay

Alt du skal vide om Beyonces og Jay Z’s utroskab

Queen B har netop udgivet albumet Lemonade, der har så tunge undertoner og direkte budskaber om husbonden Jay Z’s formodede utroskab, at vi følte os nødsaget til, at bede en vaskeægte Beyonce fan, om at analysere konspirationsteorierne for os. Her alt hvad du skal vide om det meget omtalte album ‘Lemonade.’

Titlen! Du har unægteligt hørt frasen “When life gives you lemons make lemonade” før, og det netop også hvad titlen betyder. Når livet er hårdt og man som Beyoncé og Jay Z går fra at være det perfekte kendispar- med streg under, – til pludselig at være ramt af utroskab, så er det bare om at få det bedste ud af det, og Beyonce bekræfter da også frasen i sangen Freedom: “I was given lemons and I made lemonade”.

Utro? Hvem? I videoen til sangen Don’t Hurt Yourself kaster Beyoncé sin ring imod kameraet, og synger samtidigt “If you try that shit again, you’re going to lose your wife.” Du har nok gættet det. Jay Z har været Beyoncé utro med en kvinde, hvis navn aldrig bliver nævnt på albummet, men omtales som ‘Becky with the good hair.’ Hm!

‘Becky with the good hair’ Og hvem er denne Becky så? Ja. Hvis rygterne taler sandt, er det enten designeren Rachel Roy eller sangerinden Rita Ora, som begge iforvejen er tætte venner af familien. Hvem tror du? Begge har nægtet forholdet, men Beyoncé’s fans er så trofaste og loyale, at de siden udgivelsen, har spammet begge kvinders Instagram-profiler til randen med en blanding af bi- og citron-emojis #QueenB.

Hvad nu? Der hersker ingen tvivl om, at Jay Z har lært sin lektie, og det (næsten for) perfekte par igen er tilbage på rette kurs. Til hendes første koncert af den verdensomspændende tour, som Beyoncé lige har startet, sluttede hun koncerten af med et “I love you”-citat til husbonden Jay Z. Er vi de eneste der stadig undres? Er det hele bare det pure opspind? Var det, det, som slagsmålet mellem Beyoncé’s søster og Jay Z i elevatoren handlede om? Og hvem ville være Beyoncé utro? Ihvertfald ikke os!

Alle de store, og her snakker vi både Vogue og The Guardian har også skrevet om sagen, og vi holder dig selvfølgelig opdateret med nyt!


Reporter
Kristian Hindø-Lings
kl@fashion-post.dk

Få flere tips fra Kristian Hindø-Lings her.

Gå aldrig glip af noget – tilmeld dig vores nyhedsbrev!