‘Chanel takes Cuba’ – se kollektionen her!

Vanen tro rykkede Karl Lagerfeld sit resort-show til et (nyt) eksotisk sted, og denne gang blev modeller, udvalgte redaktører og alle hans celebrity-venner fløjet til Cuba, hvor Chanels Resort 17 show i går blev holdt.

Der var anturligvis ikke sparet på noget. Gæsterne blev fløjet ind sidste weekend og havde fuldt (Chanel)program, der både bød på Cuba sieght-seeing, Ernest Hemmingway museet og en udstilling med Karl Lagerfelds seneste fotografier. Det hele kulminerede i går med showet, der blev holdt på Havana’s ‘Paseo de Prada’ -en plads der deler Havana mellem den gamle del og den nye bydel. Alle gæsterne blev kørt til pladsen i farvestrålende cabriolet biler, og på catwalken spottede vi både Gisele Bündchen, Tilda Swinton og Kendall Jenner.

Men tøjet, oh boy – denne gang har Karl overgjort sig selv: Farvestrålende maxi-kjoler i cool Cuba inspiereret print, feodora hatte og sandaler med kæder på var sammen med forvaskede T-shirts (den med teksten ‘Viva Coco Libre!’ bliver uden tvivl næste sæsons sell-out piece) en mesterlig perlerække af kommende sell out Pieces. Ikke at forglemme ‘sjuskede’ kanvastasker, der toppede et eksklusivt, men cool ferie-look.


Fashion, Beauty and Lifestyle Director
Line Hindsgaul
lh@fashion-post.dk

Få flere tips fra Line Hindsgaul her.

Gå aldrig glip af noget – tilmeld dig vores nyhedsbrev!