camillafrankgoteborg

Chefredaktørens 3 tips til en dag i Gøteborg

Champagne, shopping og en idyllisk sejltur. Lyder det som en kombination, du godt kan forene med dine prioriterer for en rigtig god fridag – så tag med Fashion-post’s chefredaktør til Gøteborg.

1. Antikshopping: Gøteborg ligger omkring 3 timers bilkørsel fra København – tilgengæld finder du dobbelt så mange indbyggere her som i den københavnske ‘naboby’ Malmø – hvilket sådan cirka betyder 550.000 mennesker. Indbyggertallet smitter som bekendt af på shoppingmulighederne – og de er både omfattende, præget af danske brands (du kommer hverken til at savne Jensens Bøfhus, Vero Moda eller Fætter BR for eksempel) og af masser af fine interiør butikker (som Market 29 i nr. 29.) Men det er især i antikvitetsbutikkerne, du kan være heldig at gøre en vaskeægte kup. I den lille hyggelige bydel Haga ligger antikbutikkerne tæt (med butikker med håndlavede træsko og Emil fra Lønneberg-inspierende kasketter) og du kan med fordel gå på jagt efter fint porcelæn, krystalglas og lysekroner og de fineste hårspænder.

Haga Nygata.

2. Idyllisk sejltur: Er vejret godt er den ca. 2,5 timer lange kanalrundfart i Gøteborg fantastisk fin. Du kan – ligesom i København – også bruge sejlturen som en ‘bus’ rundt til byens fineste steder og hoppe af og på hele den dag, du har købt billet til. Læs mere her.

3. Eftermiddagschampagne: Jeg havde aldrig ‘tænkt over det’ før jeg selv oplevede en af de ‘hemmelige’ tagterrasser, som nogle byhoteller kan gemme på. Hotel Pigalle ligger i hjertet af Gøteborg, og udefra afslører hotellet ikke meget af den perle af oplevelser, som gemmer sig indenfor murene. Tag elevatoren hele vejen op til taget og kom op på en fantastisk tagterrasse med super fin betjening og en iøvrigt meget lækker restaurant. Nyd et glas bobler i solen for omkring 80 kroner – når solen skinner, skinner den også hele dagen heroppe. En oase som du sagtens kan besøge selvom du ikke er gæst på hotellet.

Hotel Pigalle
Södre Hamngatan 2
Götebrog.

Bonus: Den underspillede og sympatiske tegneseriefigur Alfons Åberg har sit helt eget kulturhus i Gøteborg. Børn – og andre Alfons fans – kan finde denne oplysning nyttig. Læs mere her.


Director
Camilla Frank
cf@fashion-post.dk

Få flere tips fra Camilla Frank her.

Gå aldrig glip af noget – tilmeld dig vores nyhedsbrev!