giphy

Chefredaktørens fødseldagsønsker

Fashion-post’s chefredaktør fylder år i dag – det er mere end 40 år, kan vi godt afsløre – men det betyder ikke rigtigt, at hendes ønsker er blevet færre eller mere beskedne for den sags skyld. Selv om hun hårdnakket påstår, at der skulle være noget for enhver gavegiver med denne fine ønskeseddel, som vi på ingen måder behøvede at tvinge hende til at fremstille. Den var allerede klar (Suk!).

1. Den lille-bitte gave: Lyserød er en favorit. Jeg har lige set på alle de danske catwalks, at jeg roligt kan holde fast i den farve også til næste sommer. T-shirt, &Other Stories, 150 kr.

2. Den stadig lille, men dog lidt større gave: Jeg har ikke umiddelbart befundet mig på Harry Potter fan-vognen tidligere, men titlen på denne – dén tiltaler mig. J.K.Rowling, ‘Harry Potter og det forbandede barn del 1&2’, Gyldendal, 217 kr.

3. En medium gave: Jeg har gennem de senere år følt en stadigt større forpligtigelse til at købe alle tasker fra Zara, der er overbroderet med perler, kvaster, guld og glimmer. Denne ‘mulepose’ lever op til alle de krav – så den ønsker jeg mig naturligvis. Taske, Zara, 329 kr.

4. En noget større gave: Der er ikke tale om, at jeg mangler en lampe i mit hjem. Altså som i mangler en lampe for at kunne læse i min bog om aftenen eller for overhovedet at kunne se noget. Slet ikke. Der er udelukkende tale om, at denne lampe en noget af det pæneste, jeg længe har set på boligfronten – og så har min yderst opdaterede ven på ‘vintage-interiør-shopping-fronten’ oplyst mig om, at alt fra Murano er en god investering. Og så er denne lampe jo pink – som i #maxhot. What’s not to like? Det skulle lige være prisen – så derfor ønsker jeg mig den som gave. Lampe, Murano hos The Apartment, 7.500 kr.

5. Splejsegaven (…må holde en virkelig stor fødselsdag i år..): Nuvel – det kræver nok nok et lidt dybere greb i lommen at hoste op med denne gave, som jo i praksis koster det samme som udbetalingen til en mindre lejlighed (…eller et helt hus på Bornholm har jeg lige erfaret, måske også værd at overveje!). Ikke desto mindre vil jeg blive vældig glad for at åbne pakken med denne Valentino kjole i den flotteste røde farve, jeg har set! Kjole, Valentino hos Birger Christensen, 16.900 kr.

6. Spendergaven: …og nu hvor nogen befinder sig i det løsslupne ‘hun har fortjent en rigtig dejlig gave i år’ hjørne, så ville jeg nok også blive hysterisk lykkelig over endelig at kunne rejse til Galapagos øerne. Og her er der altså ikke tale om et spontant ønske – men om en tur, jeg har ønsket mig i ca. 25 år. (…skulle det være i overkanten, ja vil jeg også sætte pris på en flybillet til den nærmeste liggestol på en varm strand. #beskedentype). Rejse, Galapagos øerne, fra. 37.000 kr. hos Nyhavn Rejser.


Director
Camilla Frank
cf@fashion-post.dk

Få flere tips fra Camilla Frank her.

Gå aldrig glip af noget – tilmeld dig vores nyhedsbrev!