FashionSummitCopenhagen

Dansk (bæredygtig) mode hitter

Der er fokus på miljø og mode for tiden. Og det er blevet hot at tage ansvar. Det kunne i den grad ses, da København i sidste uge var vært for et brancheevent, der går under navnet Copenhagen Fashion Summit, der har til formål at øge interessen og mulighederne for at producere tøj og mode på en mere ansvarlig og miljørigtig måde. 52 prominente navne var linet op til at tale om sagen, her iblandt internationale og anerkendte navne som Fashion Director Vanessa Friedman fra New York Times, Suzy Menkes fra Vogue, Hannah Jones CEO Nike Inc., Anna Gedda Head of Sustainability for H&M, og så selvfølgelig vores egen modeinteresserede Kronprinsesse Mary.

Efter nogle intense dage lykkedes det at nå frem til flere forskellige nye guidelines og ideer til, hvordan mode og bæredygtighed kan hænge sammen. Blandt dem var lanceringen af Camera Nazionale della Moda Italian’s ‘Chemical substance Guidelines’, der har til formål gradvist at reducere brugen af kemikalier i tøjet. Samt lanceringen af projektet ‘Ocean Clean Wash Charter’ i samarbejde med Plastic Soup Foundation der skal være med til at mindske det micro-plastic udslip der sker, når man vasker tøj.

Ud over gode ideer og inspiration fik København som by en massiv eksponering, som et cool sted hvor moden tager ansvar. Se her, hvad nogle af vores yndlingsprofiler faldt for under deres besøg i København.

Christine Centenera – moderedaktør Vogue Australia
Vogue-redaktøren boede fashionabelt på hotel D’Angleterre og have kun en kort gåtur til hendes nye københavnske yndlingsområde – Nyhavn.

Mario Testino – fotograf
Den verdensberømte fotograf var bl.a også i byen for at åbne sin fotoudstilling ‘No limits’ på Kunstforeningen Gl. Strand. Mario indtog København, som en ægte Københavner – på cykel, og forelskede sig undervejs i det smukke Kastellet.

Mira Duma – Co-founder Büro
Skønne russiske Mira skulle naturligvis forbi den lille havfrue og snappe et billede af de eventyrlige kongelige livvagter.

Suzy Menkes – Vogue International Editor
Suzy var også forelsket i Københavns mange kanaler og gamle både. Og så forelskede hun sig i både designeren Stine Goya og hendes Flora Danica service, da hun nød en privat middag hos hende.

Sofi Fahrman – Blogger på theyuoway.com
Hyggede sig med modekollegaen Pernille Teisbæk på en lille after-work kanal-sejltur og havde også tid til at slå et smut forbi Mario Testinos udstilling.

Camille Charriere – Blogger på camilleovertherainbow.com
Den franske blogger Camille var ikke i tvivl om, at København var the-place-to-be sidste uge og lagde skønne billeder af Nyhavn og (den obligatoriske) Mario Testino fotoudstilling på på hendes instaprofil.

Amber Valetta – model og skuespiller
Var sammen med Derek Blasberg vært på Copenhagen Fashion Summit. Og selvom programmet var fyldt blev der alligevel tid til at se sig lidt om i København.


Fashion, Beauty and Lifestyle Director
Line Hindsgaul
lh@fashion-post.dk

Få flere tips fra Line Hindsgaul her.

Gå aldrig glip af noget – tilmeld dig vores nyhedsbrev!