CamillaFrankYstad

Kom sydpå på 24 timer

Drømmer du om rigtig meget ferie i en fart for et ganske overskueligt budget? Så kan løsningen være det store spa Ystad Saltsjø bad blot halvanden times (bil)kørsel fra København. Vi tog turen derover – og det er en ret fantastisk oplevelse, som meget hurtigt får dig i feriesteming.

Hvor langt sydpå kan du egentligt komme for 700-800 kr.? Og er der er en 3-retters middag og en spa-oplevelse inkluderet? Vi har ikke oplevet det endnu – tilgengæld har vi oplevet et 24-timers lynvisit på Ystad Saltsjøbad, hvor der var virkelig meget velvære, luksusfølelse og dejlig mad inkluderet for præcis dét beløb!

Værelset:
Jeps, vi indrømmer det – vi var virkelig – som i virkelig heldige, og fik hvad vi tror må være Ystad Saltsjøbads smukkeste værelse: Bryllupssuiten – værelse 323 – og det er ét af den slags rum, som kan få dig til at ærgre dig over, hvorfor i alverden du ikke tjekkede ind noget tidligere. Kæmpestort (tjek) smagfuldt indrettet i bedste LA-luksus-sommerhus-stil (tjek) fantastisk havudsigt fra de franske altaner (tjek) gigantisk badekar (tjek) og ditto seng (tjek.)

Udsigt

Mad:
Der følger en 3-retters menu med i de fleste overnatningspakker – og de laver dejlig mad i restauranten. Hvis du kan få et af bordene tættest på havet – og med udsigt til det smukkeste kirsebærtræ – så skal du takke ja. Til morgenmadsbuffetten kan du bage dine egne vafler, og forkæle de med nypisket flødeskum og hjemmelavet syltetøj. Mums.

Middag

Spa’et:
Er stort og byder på både indendørs og udendørs bassiner – snyd ikke dig selv for de opvarmede bassiner udendøre med udsigt til havet – super fed oplevelse at løbe fra det forårskolde hav og direkte til det opvarmede bassin. Swimmingpoolen udendøre er omringet af brede skønne liggestole og der er masser af læ – læs: Det skal ikke være ret høje temperaturer udendøre, før du kan få en skøn sommer-ferie-oplevelse her.

Spa

The Creek Experience:
Ystad Saltsjøbad’s eftertragtede gør-det-selv-spa oplevelse – populær på en del svenske spahoteller, læs også om Fashion-post’s besøg på Falkenberg her – der tager et par timer og efterlader din hud silkeblød og din krop komplet afslappet. Oplevelsen er baseret på, at du skal udføre behandlingen på dig selv – og Hamam-delen på din partner – og det er både ret hyggeligt og sjovt. Og nå ja så ved du, at det bliver gjort ordentligt.

Løbeturen:
Ystad Saltsjøbad er omgivet af en virkelig god løberute på ca 10 km, der både byder på strand og skov. Super fin tur.

Loebetur

Læs mere om Ystad Saltsjøbad her – og hold godt øje med de gode tilbud lidt udenfor sæsonen.


Director
Camilla Frank
cf@fashion-post.dk

Få flere tips fra Camilla Frank her.

Gå aldrig glip af noget – tilmeld dig vores nyhedsbrev!