feat1

Mathilde Gøhler: “Min datter er cute i alt”

Fulgte du med på Fashion-post’s snapchat og @fashionpostdk i går aftes? Så vil du vide, at redaktionen – ligesom hele den øvrige danske modeflok – var til Elle Style Awards i Danmarks Radios Koncerthus på Amager i går aftes. Her blev modebranchen hyldet og en håndfuld priser delt ud til blandt andre årets stilikon. Vi har samlet de lækreste looks til dig her – sammen med insider information om, hvordan cremeguruen Andrea Elisabeth Rudolph gjorde sig festklar, hvem der lavede Chri Chri kvinden Christiane Schaumburg-Mûllers kjole om i sidste øjeblik og hvorfor galleriejer Cath Alexandrine har lagt sine dyre ure på hylden.

Pernille Rosendahl, sangerinde.

Har du tænkt dig at synge dig igennem i aften? “Fuldstændig. Det har jeg faktisk. Jeg skal synge Afterglow – fra min nye plade – lidt senere!”

Hvad har du på? “Sophie Bille Brahe smykker – de er simpelthen så pæne. Og ellers kører vi budget. Jeg var ude i dag i &Other Stories og Zara og det tog mig en halv time. Jeg tager den, og den, også kører vi.”

Hvordan valgte du dit tøj? “Du ved godt, at jeg er sådan lidt rock’n’roll, så det var også sådan, jeg valgte mit tøj! Jeg har en teaterkappe med fra Milano, som er sådan en operakappe, som jeg tager på, når jeg skal på scenen!”

Hvad skal du huske, at du har på? “Mine smykker. Det går ikke lige at glemme, at jeg har lagt min ørering på toilettet. Så den holder jeg fast i!”

Isabel Friis-Mikkelsen, Indehaver af BlowCPH og Lene Nystrøm, Sangerinde.

Hvad har I på? Isabel Friis-Mikkelsen (Tv.): “Jeg har Stella McCartney på.” Lene Nystrøm (Th.): “Jeg har Diane Von Furstenberg.”

Hvad glæder I jer til? “Champagne! Ha ha!”

Har du selv lavet dit hår Isabel Friis-Mikkelsen? “Nej! Det har pigerne i salonen heldigvis.”

Mie Juel, Stylingredaktør, Elle.

Hvor mange sæt har du været igennem? “I fredags troede jeg, at min kjole var færdig, men Mark Tan valgte at lave den om, så nu har jeg 2 kjoler på – den her kjole ovenpå en anden! Det er den 3. kjole jeg havde i tankern og det føles rigtigt!”

Hvad aftenens vigtigste item? “Min iPhone! Jeg har Snapchat-tjansen!”

Maria Palm, Model.

Hvad har du på? “Ganni kjole, Gucci sko, Maria Black øreringe og resten af smykkerne er Sophie Bille Brahe.”

Har du købt skoene til i aften? “Jeg købte dem faktisk til nytårsaften – der skulle lidt ‘sparckle’ til, og siden har de fulgt mig til præmierene på The Model-filmen (hvor Maria har hovedrollen!) og nu her. Det er bare mine yndlings!”

Hvordan har du gjort dig klar? “Jeg har siddet derhjemme i sengen, klippet mine negle og hygget mig med min kæreste!”

Dit bedste tip? “Tag det roligt og chill.”

Hvilket nummer i rækken af mulige kjoler er aftens valg? “Denne er simpel, og smuk, og var den første jeg så!”

Laura Christensen og Beate Bille, skuespillere.

Er det meningen, at I begge har blonder på? Laura Christensen (Th.): “Vi har ikke koordineret det.” Beate Bille (Tv.): “Mmh! Nej! Det er to forskellige mærker. Mit er et svensk mærke der hedder Teotoki.” Laura Christensen (Th.): “Jeg har Lovechild 1979 på. Syet til mig.”

I har også samme sko på? Laura Christensen (Th.): “Haha, ja! Og jeg har også Beates datters taske på.”

Hvad er det vigtigste du skal sige, når du skal præsentere Årets CSR-pris, Beate? Beate Bille (Tv.): “De nominerede er… Og Vinderen er!”

Anja Camilla Alajdi, Stylist og Marianne Dulong, Smykkedesigner.

Hvad I på? Anja Camilla Alajdi (Tv.): “Jeg har Jesper Høvring på.” Marianne Dulong (Th.): “Jeg har Elsa Adams på.”

Hvem har I tænkt jer at takke, hvis I vinder? Marianne Dulong (Th.): “Vores medarbejdere! De er så dygtige.”

Hvornår tog det fart? I kor: “Fra start! Tro på det.”

Hvor mange kjoler har I været igennem? Anja Camilla Alajdi (Tv.): “En!”

Føles det som den rigtige? Anja Camilla Alajdi (Tv.): “Det kan vist ikke være anderledes..”

Andrea Rudolph, Indehaver, Rudolph Care.

Hvad tænkte du, da du tog tøj på? “At min lille dreng kunne nå at spise noget inden jeg tog ud af døren, for det er første gang, jeg er afsted uden ham! Det nåede jeg desværre ikke..”

Hvad har du på? “Hugo Boss fra top til tå, Yvonne Koné sko og smykker fra nogle af de nominerede!”

Hvad glæder du dig allermest til? “Jeg glæder mig til at overrække prisen til Årets Stylist, og sige hej og ‘Dav!’ til alle dem man kender.”

Remee Jackman, Producer og Mathilde Gøhler, Model.

Har I koordineret jeres looks? Mathilde Gøhler (Th.): “Vi er ret gode til det, men snakker aldrig sammen om det!” Remee Jackman (Tv.): “Det sker bare tit sådan – ding! Også mødes vi derude på gangen, også – Okay! – kør!”

Hvad har I på? Mathilde Gøhler (Th.): “Jeg har Couture Stuen kjole, Chanel taske og Dolce & Gabbana sko.” Remee Jackman (Tv.): “Sand og allervigtigst min Arch-halskæde.”

Holder I efterfest? Remee Jackman (Tv.): “Hvis vi havde vidst, at vi havde en klub nu, havde vi nok ringet til Cecilie – men næste gang!”

Hvad skulle Kenya have på til Elle Style Awards? Remee Jackman (Tv.): “Det kommer an på, om hun føler sort, guld eller hvad hendes humør lige er til.” Mathilde Gøhler (Th.): “Hun har mange cute ting, og er bare sød i alt.”

Christiane Schaumburg-Müller, Kvinden bag Chrichri.

Hvem har lavet din kjole? “Det har Jesper Høvring også er den håndmalet af Julie Wettergren.”

Hvordan er det at være gravid til Elle Style Awards? “Det er jo vildt fedt, men jeg vil sige, at graviditet slet ikke er fedt i starten – der er du bare fed, og nu har jeg endelig fået mave. For en måneds tid siden havde jeg bare kommet i en klokkekjole, og Jesper og jeg tegnede kjolen til, at jeg bare var halvfed, men i fredags lavede vi så kjolen om!”

Hvad glæder du dig til? “Jeg glæder mig sådan til at skulle røre lidt ved den mand, som vinder Årets Mand, når jeg skal præsentere prisen, men hvad jeg skal sige, vil jeg ikke afsløre!”

Mette Lindberg, sangerinde og Sophie Linde, TV-vært.

Hvad har I på? Mette Lindberg (Tv.): “Noget nyt Ganni! Jeg kører ninja-bokser-stilen, også har jeg simpelthen helt gamle Divided (H&M) på, som jeg har købt for 8-10 år siden. Smykker fra Pia Wallén, og en lille clutch. Meget inspireret af Japan, hvor jeg lige har været, og tænkte at køre et Japan øje blandet med lidt 70’er!” Sophie Linde (Th.): “Jeg lufter hund med Maikel Tawadros, holder rigtigt meget af ham og har i dagens anledning fået lov til at låne den! Af smykker har jeg House Of Amber på og Jill Sander sko.”

Hvad er det med jer, og jeres svedbånds-smykker? Mette Lindberg (Tv.): “Det er faktisk ikke noget, som vi har aftalt, og I vores tid på X Factor mødte vi oftest op – helt tilfældigt – i det samme tøj. Der er en eller anden vibe!” Sophie Linde (Th.): “Alle andre havde nok nøjes med et, men vi gik for to! Og nu havde jeg muligheden for at klæde mig på i rav, så det gjorde jeg!” Mette Lindberg (Tv.): “Jeg er ret jaloux, og rav er altså noget, der skulle være hippere end det egentlig er. Mere rav, mere rav – ikke bare et stykke rav!”

Pernille Teisbæk, Moderedaktør, The You Way.

Hvad har du på? “Gucci kjole og sko, J. W. Anderson taske og Georg Jensen smykker.”

Hvad glæder du dig allermest til? “Vin! Og at se mine venner!”

Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe, Galleriejer.

Hvad har du? “Min Stasia kjole, iWatch, Chanel taske, Chincilla og mine faste smykker.”

Hvorfor iWatch? “Mine fine ure bor i skuffen, og jeg er nu blevet helt afhængig af mit iWatch, hvor jeg kan tjekke emails hele tiden!”

Caroline Brasch-Nielsen, Model.

Hvad har du på? “Olivia Van Halle pyjamas, Chanel sko, en gammel Lanvin vest og en Olympia Le-Tan clutch.”

Hvordan har du forberedt dig? Du skal jo overrække prisen til Årets Model! “Ikke særligt meget. Jeg landede igår, og har i dag været på runde og nakket lidt tøj hist og her, og nu er jeg her – i flade sko!”

Hvilken sang ville du allerhelst høre lige nu? “Jeg elsker disko! Og Womack & Womack’s ‘Teardrops’ er min ultimative favorit! Den kender I da godt.”

Marie Hindkær, Blogger.

Hvad har du på? “Buksedragt og sko fra Tibi, taske fra Proenza Schouler og øreringe fra Marni.”

Hvordan har du gjort dig klar? “Jeg har… Det ved jeg ikke! Arbejdet i dag, også fandt jeg ud af hvad jeg skulle have på for 2 timer siden.

Hvem passer ‘bebs’? “Svigermor!”

Hvad er det billigste, du har på? “Jeg har ikke BH på, men jeg tror jeg har trusser på fra Calvin Klein. Det må være det være det billigste!”

Hvad ville du gøre, hvis du havde 5 minutter til at gøre dig klar? “Bruge Kjær Weis ‘Cream Blush‘ på læber og kinder og få lidt glød!”

Nadja Bender, Model.

Hvad har du på? “Jeg har Gucci på fra top til tå!”

Har du selv købt det? “De har været så søde at låne mig sættet hos Gucci, og jeg er helt vild med alle de små detaljer!”

Har du ligget i et spa bad af Champagne og gjort dig klar? “Dog ikke! En veninde har lagt hår og make-up, så hjem og skifte og så afsted.”

Hvordan bliver man ligeså stor en model som dig? “Vær dig selv, og lig alt op på Instagram – dog med et filter. Det må gerne være mærkeligt, men ikke for mærkeligt.”

Eva Harlou, Arkitekt.

Hvad er det bedste tilbehør du har på i aften? “Min kæreste, Martin. Han er den sjoveste jeg har!”

Cecilie Christiansen, Chefredaktør, Elle.

Hvad har du på? “Ole Yde.”

Hvad er vigtigst iaften? “At det store puslespil skulle falde i hak, og det smukke blomsterprint udfolder sig så smukt. Så jeg er glad!”

Er du endt i den perfekte kjole? “Jeg har været klar over, at det skulle være denne i over et halvt år, og jeg holder mig til denne igennem hele aftenen.

Hvordan klarer du dig igennem i aften? “Vær i nuet og nyd det. Og husk at spise før champagnen – specielt, når man skal holde taler som mig!”

Skal det fejres? “Vi har en lille efterfest, men jeg skal hurtigt hjem – vi skal producere et lille ekstra magasin om i aften på 24 timer. Og vi starter i morgen tidlig!

Mark Tan, Designer.

Hvad har du på? “En vintage Saint Laurent blazer, All At Sea t-shirt og bukser og et Orit Elhanati smykke.”

Hvor mange har du klædt på i aften? “Ca. 11. Jeg har ikke helt styr på det. Nogle er købt og nogle er lånt, og nogle er lavet om i sidste øjeblik.”

Hvad burde Danmark lære af en aften som i aften? “At vi burde dresse op hver dag! Store kjoler, og habitter.”

Helle Vestergaard Poulsen, Smykkedesigner.

Hvordan har du forberedt dig på i aften? Du er jo nomineret! “Jeg har taget et meget langt bad, og prøvet at samle mine tanker. Jeg er nervøs!”

Hvem er den første du takker, hvis du vinder? “Jeg har tænkt over det i bruseren, og det må være min mand for at leve i det vildeste perlerod i så lang en periode!”

Hvad har du på? “En kjole fra By Malene Birger, Dolce & Gabbana sko og masser af Anni Lu smykker.

Hvordan bliver jeg smykkedesigner som dig? “Hav ikke for travlt, og tro på din mavefornemmelse. Jeg startede med perler og har dem stadig med!”

Freja Wewer, Blogger og Marie Jedig, Blogger.

Hvor stor en tøjkrise har I haft? Freja Wewer (Tv.): “Jeg har slet ikke haft krise. Det stod i mellem to sæt, og det blev det her jakkesæt fra Sand.” Marie Jedig (Th.): “Kjolen har jeg fundet på Vestiare Collective. Det er en vintage Christian Dior og den har reddet krisen.”

Hvordan har I gjort jer klar? Freja Wewer (Tv.): “Jeg tog til frisøren, tog et smut til min vens café og skiftede tøj og mødtes med Marie.” Marie Jedig (Th.): “Jeg kunne sagtens have fundet på, at have sunget musicals hele morgenen, men jeg har faktisk arbejdet!”

Hvad er det værste der kan ske? Freja Wewer (Tv.): “At min hæl knækker! Det gjorde den da jeg prøvede dem på første gang, så ny krydser vi fingre!”


Reporter
Kristian Hindø-Lings
kl@fashion-post.dk

Få flere tips fra Kristian Hindø-Lings her.

Gå aldrig glip af noget – tilmeld dig vores nyhedsbrev!