Sådan bruger du (sensommer)strik nu!

Vi danskere holder frygteligt meget af vores striktrøjer, og bruger dem gerne året rundt – også om sommeren, for hvad nu, hvis det pludselig bliver koldt? eller begynder at regne? Her får du 5 håndplukkede strik-favoritter fra de nye efterårskollektioner, der vælter ind i butikkerne lige nu – og tips til, hvordan du bruger dem lige nu.

1. Den hypede: Granny chic, 80’er v-hals og tidsløs grafik, Prada – hele 4 modeflueben kan du sætte ved denne striktrøje, som du du kan bruge til din højtaljerede sommernederdel. Husk naturligvis at komme strikken ned i nederdelen.

2. Den pyntede: Udskæringen med den rå kant giver en cool kontrast til det meget feminine pynt på lommerne. Brug den lidt store strik på en køligere sensommeraften med smalle cigaretbukser i denim som disse fra Heartmade.

3. Den kortærmede: Den helt rigtige vintage-agtige citrongule farve på denne fine strik, der er et fund til prisen. Farven understreger det sommerlige og den fungerer perfekt sammen med bløde silkebukser i pyjamasstilen.

4. Den hvide strik: Fungerer hele vejen igennem efteråret og vinteren også – men du kan bruge den nu med cropped bukser (jeans eller sorte, i et tungt materiale vil være flot)og sandaler, når solen ikke er alt for heftig.

5. Den tynde strik: Brug den nu nede i en kort nederdel – flot bare med en (ikke gennemsigtig!) bh under. Og til efteråret under en blazer.


Director
Camilla Frank
cf@fashion-post.dk

Få flere tips fra Camilla Frank her.

Gå aldrig glip af noget – tilmeld dig vores nyhedsbrev!