face scrub front

SKRUB ANSIGTET FRISKT

Photo credits: Vogue.com

Gør huden sommerklar med en skrubbemaske, der blødgør, fornyer og frisker din hud op. Vi har testet 5 masker til ansigtet, der hjælper dig godt på vej.

Ansigtet: Huden i ansigtet er tyndere end på kroppen, så skrub meget forsigtigt, så hudbarrieren ikke tager skade. Enzym- og frugtsyreholdige peelinger hjælper processen på vej, så her kan du med fordele lade produktet gøre det meste af arbejdet, mens du besøger Fashion-post shoppen.


1. Finkornet skrubbemaske baseret på svovl, vulkanaske og mudder, der dybderenser og minimerer porerne. Fordel et gavmildt lag på fugtet hud og lad masken virke i op til 10 minutter for maksimal udrensende effekt. Tilsæt vand og masser forsigtigt, så du også får den eksfolierende effekt med. Kan bruges flere gange ugentligt. Charcoal Resque Masque, 75 ml, Dermalogica, 405 kr.

2. Finkornet skrubbemaske med græskarenzymer, frugtsyrer og korund, der giver en både peelende og eksfolierende effekt, der virker fornyende og udglattende på huden. Lad masken virke fem minutter på ren hud, tilsæt vand og masser forsigtigt. Masken er rimelig effektiv, så en ugentlig behandling er rigelig. Pumpkin Enzyme Mask, 50 ml, Peter Thomas Roth, 400 kr.

3. Iltende skrubbemaske med fugtbevarende hyaluronsyre, peelende enzymer og pulveriseret vulkansk perlite, der giver en meget tæt og effektiv eksfoliering. Fordel masken i et rigt lag på ren hud og masser i et minut indtil ilten frigives som små bobler. Lad boblerne bruse af og skyl masken af efter ca. 5 minutter. Kan bruges flere gange ugentligt. Scrub & Mask, 55 ml, Filorga, 345 kr.

4. Eksfolierende fingermasker af ren thaisilke, der skrubber din hud meget nænsomt, mens silkens naturlige indhold af peptidholdig sericin virker cellefornyende, anti-bakteriel og antioxiderende. Fingermaskerne skal blødgøres i 60 grader varmt vand i 2-3 minutter før brug og kan genbruges op til fem gange. Kan bruges flere gange ugentligt. Peel Me Facial Tips, 30 stk, Miqura, 149 kr.

5. Grovkornet skrubbemaske med råsukker, granatæblekerner og græskarenzymer, der både peeler og eksfolierer huden. Masken indeholder også hyben, mandarin og grapefrugt, der er rige på vitamin C – en superantioxidant, der også virker kollagenfremmende og lysnende på pigmentpletter. Ole anbefaler 3-4 ugentlige behandlinger, men mindre kan også gøre det. Truth Sugar Glow Polishing Mask, 100g, Ole Henriksen, 455 kr.

Fashion, Beauty and Lifestyle Director
Line Hindsgaul
lh@fashion-post.dk

Få flere tips fra Line Hindsgaul her.

Gå aldrig glip af noget – tilmeld dig vores nyhedsbrev!