hår

Sno og flet – dine nye favoritfrisurer

De let bølgede Hollywood-krøller er passé, og det hotteste du kan byde dit hår lige nu er at sætte det op i en snoning eller en fletning. Her får du den nemme genvej til looket…

Det snoede look: Er nemmere at mestre end det ser ud til. Du starter med en tot hår (helt fremme ved ansigtet) og begynder at sno. Hver gang du har snoet en omgang, tager du en lille tot hår mere med, indtil du når om på midten af hovedet, hvor din snoning fra modsatte side mødes. Du kan nu sno de to totter sammen og ‘rulle’ dem op i en knold – eller fæstne dem hver for sig.

Det skal du bruge: Hårnåle, M. Cosmetics, 30 kr. Elastikker, Blax, 39 kr. Arian Oil, Björn Axén, 295 kr.

Det flettede look: Denne frisure er især cool til de kortere længder, hvor de rå sidefletninger får et corn-row agtigt udtryk. I virkeligheden skal du ‘blot’ flette en fransk fletning på hver side af hovedet. Du kan enten flette de to fletninger sammen i længderne eller sætte dem i en knold.

Det skal du bruge: Hårnåle, M. Cosmetics, 30 kr. Elastikker, Blax, 39 kr. Oceanic Spray, Windle & Moodie, 220 kr.


Fashion, Beauty and Lifestyle Director
Line Hindsgaul
lh@fashion-post.dk

Få flere tips fra Line Hindsgaul her.

Gå aldrig glip af noget – tilmeld dig vores nyhedsbrev!