Victoria-and-David-Beckham

The Beckhams overtager skønhedsindustrien

Hun har netop afsløret, at hun til efteråret lancerer en limited makeup kollektion i samarbejde med Estée Lauder, og han er netop blevet udråbt som ambassadør for Biotherm Homme. David og Victoria Beckham er et par med mange talenter og kan nu, udover professionel fodboldspiller, popstjerne, model og designer, skrive skønhedseksperter på CV’et.

Om Victorias makeup kollektion for Estée Lauder, der får navnet ‘Victoria Beckham Estée Lauder,’ er der ikke afsløret meget endnu, men vi gætter på, at den ligesom hendes tøjkollektioner kommer til at tage sit afsæt i god kvalitet og flatterende nuancer.

Om samarbejdet har Victoria selv udtalt:

‘Det her føles som det perfekte partnerskab for mig og mit brand. Jeg har længe beundret Estèe Lauder, kvinden bag mærket, og det stærke brand hun har skabt. Jeg er meget begejstret for at kunne tilbyde denne makeup-linje, og for at få lov til at spille en lille rolle i hendes vision for kvinder.’

Victoria-Beckham

David Beckhams rolle som ambassadør for Biotherm Homme er (også) mere end et ‘pretty face’ -selvom billedematerilet ikke fejler noget!

Beckham

Hans rolle hos Biotherm Homme bliver nemlig ikke kun som model, Beckham har samarbejdet med Biotherm og kommer senere i år til at kunne præsentere en fuld linje af produkter indenfor bodycare, grooming og skincare. Og mon ikke hans ansigt kan sælge produkter (selv til mænd) ?


Director
Camilla Frank
cf@fashion-post.dk

Få flere tips fra Camilla Frank her.

Gå aldrig glip af noget – tilmeld dig vores nyhedsbrev!