Top 3 musthaves fra Baum und Pferdgarten

Danske Baum und Pferdgarten leverede igen-igen en super stærk kollektion – og de lækre items bliver ofte udsolgt, inden vi overhovedet når at overveje, hvilken størrelse, der er den helt rigtige. Nu skal det være slut – her får du de 3 items, vi vurderer bliver de mest instagrammede – og dermed også typisk først udsolgte – looks fra det netop afholdte modeshow med næste sommers kollektion. Kig med her.

1. Glimmernederdel: Helle Hestehave og Rikke Baumgarten aka Baum und Pferdgarten har aldrig været bange for at kombinere vilde prints, farver og materialer. Og det gør de med mere og mere sikker hånd – SS17 kollektionen var en stilsikker opvisning i, hvordan du blander materialer, farver og prints til en fantastisk helhed. Fokus var på glimmer med glimmer, pink splashes (som vi også så det hos By Malene Birger) skønne flæsedetaljer på silkeskjorter og on point ternede mavebælter – mere om den på næste billede. Så for lige at opsummere: Most wanted item nr. 1 er en glimmernederdel. Photo credits: @baumundpferdgarten.

2. Det ternede mavebælte: Kigger man isoleret set på sætningen: ‘Det ternede mavebælte’ kunne det lyde som et item, der ikke vil starte en umiddelbar shoppetrang hos (ret) mange. Men kig bare få sekunder på Baum und Pferdgartens version – vi er sikre på, at du vil give os ret i, at det er #maxhot. Tern (tjek), camelfarver (tjek), guldlynlås (tjek) frækt kombineret med glimmer, flæser og lyserød. Så forfriskende. Vi siger: KØB! Photo credits: @baumundpferdgarten.

3. Den pink jakke: Den flotteste jakke. Den flotteste farvekombination af rød og pink. Vi vil have den nu – og til sommer vil vi have den endnu mere. I alle størrelser – bare for at være sikker på at den ikke glipper. Photo credits: @baumundpferdgarten.


Director
Camilla Frank
cf@fashion-post.dk

Få flere tips fra Camilla Frank her.

Gå aldrig glip af noget – tilmeld dig vores nyhedsbrev!