hunting vogue

Velour (taske)jagten starter nu

Photo credits: Vogue.

Du kan roligt kridte jagtskoene, hvis du vil have fingrene i efterårets hotteste taske – og vid allerede nu: Den skal være af velour.

Velour bliver materialet, vi allesammen kommer til at ønske os et eller andet i til efteråret – bare vent og se. De allerhurtigste modeprofiler er allerede spottet med tasker i velour – og en taske i det flotte materiale er ikke et dårligt valg: Brug den til alle de ‘gamle’ sager i din garderobe – og se super opdateret ud på få sekunder.

Vi spår især Pradas jagt-inspirerede taske i sort velour med skulderrem i hvidt læder (Prada går generelt et stort og eftertragtet efterår i møde – få mere info om Pradas indtog i Danmark her) og Guccis GG Marmont taske i de smukkeste juvelfarver et særdeles street style fotograferet efterår. En ‘Dark Horse’ i kapløbet om at nå i mål som most wanted taske i den nye sæson, kunne være en af den belgiske designer Dries van Notes helt fantastiske velourtasker – der kommer en god lille håndfuld af dem i hans nye kollektion, alle ligner de små kunstværker.

Taske, Prada, ca. 12.400 kr.

Taske, Gucci, ca. 11.850 kr. (for den lille og 13.350 kr. for den store). Kommer i butikken til august 2016.

Clutch, Dries van Noten, ca. 4.000 kr.


Director
Camilla Frank
cf@fashion-post.dk

Få flere tips fra Camilla Frank her.

Gå aldrig glip af noget – tilmeld dig vores nyhedsbrev!